For blot få år siden – og måske fortsat hos mange – var den gængse opfattelse af mindfulness og meditation, “at det kun var for munke” og buddhister. I dag er mindfulness og meditation et af de områder hvor forskningen virkelig tager fart og hvor man konstaterer markante positive resultater.
Mindfulness forskningen spænder vidt fra neurovidenskab, psykologi, management/ledelse, uddannelse, henover innovation og kreativitet.
Mindfulness baserede tilgange skiller sig ud ved at fremhæve 3 ting: at bringe fokus ind i nutiden, ved at ære fortidens erfaringer uden dom og ved at bringe ro og klarhed i vores fremadrettede handlinger.
Kender du til…
- stress, depressioner og indre uro
- manglende koncentrationsevne og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD)
- overspringshandlinger og ineffektivitet
- mindreværdsfølelse og lavt selvværd – mistrivsel
- træthed og udbrændthed eller overstadighed og impulshandlinger
- at have dårlig samvittighed og manglende lyst
Det er min personlige erfaring, at regelmæssig mindfulness meditation og bevidst dagligt arbejde ind imod det’, vi kalder for mindfulnessindstillingen, er en slags mental fitnesstræning, en disciplin, der kan styrke koncentrationen og opmærksomheden og hjælpe os til at opdage sindets vaner – og uvaner, såsom tankespind og bekymringer/rumination og deraf følelsesmæssig ubalance. Denne træning kan kickstarte mindfulnessindstillingen, som er mere end mindfulness meditation i sig selv.
Mindfulnessindstillingen er udtrykket for en måde at være bevidst nærværende på, ikke dømmende eller vurderende, men neutral, som mindfulness meditationen kan igangsætte og vedligeholde ved regelmæssig praksis. Dette kan på sigt bane vejen for oplevelsen af et vågent bevidst nærvær i nuet, hvilket blandt andet kan kvalificere udviklingen af selvindsigt, etik, selvdisciplin, ærlighed, autenticitet og intuition.
Denne praksis kan således sidenhen danne grundlag for en øget kvalitativ evne til det jeg kalder “livs-ledelse”, forstået som måden hvorpå man evner at lede sit eget liv, og derved have gunstig indvirkning på vores livsførelse og livskvalitet.
Mange oplever:
- større overblik og følelsesmæssig balance
- øget selvindsigt og evne til selvregulering
- overskud og energi
- større selvtillid og øget selvværd
- stabilitet i sindet
- øget empati, venlighed og kærlighedsfølelse
- forbedret styrke og gennemslagskraft
En travl hverdag kræver meget af din koncentrationsevne og opmærksomhed. Lange dage fyldt med arbejde, familie, venner, fritidsinteresser mv. kan resultere i en eller flere af ovenstående negative sindstilstande, der over tid vil sætte sig igennem med såvel psykiske som fysiske smerter til følge, flere ofte af kronisk karakter. Dette kan være hovedpine, rygsmerter, søvnløshed, misbrugsadfærd, følelsesmæssig ubalance, tilbagevendende depressioner og manglende overblik – stress.
Vi lever i en krævende og stressfuld tid, som yderligere beskrevet under Visioner og intentioner, hvor tempoet er højt og med krav om forandring og hyppige daglige skift. Vi er online – hele tiden – og har lister med uendelige gøremål fra morgen til aften. Mange oplever at der ikke er tid til at slappe af og reflektere – til fordybelse. En livsform der har stor indflydelse på vores helbred og velbefindende og reducerer vores livskvalitet.
Den gode nyhed er heldigvis at vi kan gøre noget – helt konkret, for at modvirke disse tendenser. Neurologisk set, opspændes områder i hjernen automatisk når vi navigerer rundt i hverdagen og genererer derved stresspåvirkninger der over tid manifesterer sig i uhensigtsmæssig adfærd og psykiske reaktioner samt fysisk ubalance, som tidligere omtalt.
Medmindre vi aktivt og bevidst gør noget for at skabe en modpol/modvægt til disse daglige påvirkninger, opspændes vores neurale system. Men ved eksempelvis meditativt og bevidst mindfulness arbejde, kan vi påvirke det neurale netværk så det afspændes og derved opbygger, snarere end nedbryder vores system. Naturligvis afspændes psyken og kroppen når vi sover, hvorved “der lades op igen”, men med de stresspåvirkninger tilværelsen anno 2011 udsætter, børn, unge, forældregenerationer og ældre for, er der udpræget behov for “at erobre tid” for at gøre en aktiv/bevidst indsats, for at skabe modvægt og balance i det menneskelige (og evolutionære) energisystem. (Læs endvidere “Kvantespring” af Jes Berthelsen).
Endelig kan mindfulnesstræningen over tid åbne op for et spirituelt perspektiv, men er i denne sammenhæng usekterisk og uafhængig af religiøse tilhørsforhold.
Allan Ulrich Thomsen